Vilkår og Betingelser for Privat Hjemmehjælp
Ved at bekræfte din ordre accepterer du nedenstående vilkår og betingelser:
1. Ydelsens Omfang
Udbyderen tilbyder privat hjemmehjælp, som kan omfatte:
- Rengøring (støvsugning, gulvvask, aftørring m.m.)
- Tøjvask og strygning
- Vinduespudsning
- Havearbejde (græsslåning, lettere havearbejde, snerydning m.m.)
Bemærk: Aftalen dækker ikke personlig pleje, medicingivning.
2. Pris og Betaling
- Alle priser er angivet i DKK inkl. moms.
- Betaling skal ske elektronisk via [bankoverførsel/MobilePay/faktura]. Kontant betaling accepteres ikke.
- Betaling skal være Udbyderen i hænde senest inden aftalens start.
3. Servicefradrag og Dokumentation
- Kunden er selv ansvarlig for at indberette udgifter til Skattestyrelsen for at opnå servicefradrag.
- Udbyderen udsteder en faktura med alle relevante oplysninger til dette formål.
4. Afbestilling og Ændringer
- Kunden kan aflyse eller ændre en aftale op til 24 timer, før den planlagte ydelse.
- Ved senere aflysning faktureres hele beløbet.
5. Opsigelse af Aftalen
- Aftalen kan opsiges skriftligt af begge parter med 24 timers varsel.
- Ved misligholdelse kan Udbyderen ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning.
6. Ansvar, Skader og Forsikring
- Udbyderen er ansvarlig for eventuelle skader forårsaget af egne medarbejdere, dog kun inden for rammerne af erhvervsforsikringen.
- Kunden er ansvarlig for at sikre adgang til boligen.
- Ved utilsigtede skader på kundens ejendele forårsaget af Udbyderens medarbejdere, vil Udbyderen vurdere skaden og dække omkostninger inden for rimelige grænser og efter forsikringsdækning. Dette skal dokumenteres pr. mail med billede dokumentation indenfor 12 timer til mail: Kundeservice@goesamn.dk
- Kunden skal inden ydelsens udførelse informere Udbyderen om særligt skrøbelige eller værdifulde genstande, der kræver ekstra forsigtighed.
- Udbyderen fraskriver sig ansvaret for indirekte tab, herunder men ikke begrænset til driftstab, tab af data eller andre følgeskader, der opstår som følge af ydelsens udførelse.
- Udbyderen påtager sig ikke ansvar for skader eller fejl, der skyldes kundens egne materialer, udstyr eller mangelfulde forhold i hjemmet.
7. Arbejdsmiljø og Adgangsforhold
- Kunden skal sikre, at arbejdsforholdene er forsvarlige og fri for risici, herunder sikre adgang til el, vand og andre nødvendige faciliteter.
- Udbyderen forbeholder sig retten til at afvise eller afbryde en opgave, hvis arbejdsmiljøet vurderes at være uforsvarligt eller sundhedsskadeligt.
8. Persondata og Fortrolighed
- Udbyderen behandler kundens oplysninger i overensstemmelse med gældende persondataforordning (GDPR).
- Ingen personlige oplysninger videregives til tredjepart uden kundens samtykke.
9. Force Majeure
- Udbyderen er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket levering af ydelser grundet forhold uden for Udbyderens kontrol, såsom naturkatastrofer, strejker, pandemier eller lovgivningsmæssige ændringer.
10. Tvister og Lovvalg
- Aftalen er underlagt dansk ret.
- Eventuelle tvister skal løses i mindelighed, men kan om nødvendigt indbringes for relevant klagenævn eller domstol.
Bekræftelse : Jeg har læst og accepterer de ovenstående vilkår og betingelser.
